Engang skrev jeg en ph.d.-afhandling, og henimod slutningen af den kom jeg til at skrive et “vi”. Ikke bare kom jeg til at skrive det, jeg kom også til at lade teksten løbe af med mig med en formulering fra Christopher Nolans The Dark Knight:
Insisting on temporal rigidity and regularity may be a manifestation of managerial power in one setting and a manifestation of resistance in another. Karl, who just goes to lunch at 12, may not be the hero we want, but perhaps he is the hero we need.
Den slags hører selvfølgelig ikke hjemme i en afhandling, og til mit ph.d.-forsvar skulle jeg forklare, hvem det der “vi” grunden var.
Her skriver jeg tekster, som godt må løbe af med mig. Faktisk er det meningen, at de skal have faglig tyngde uden at være tunge i røven.
Jeg skriver, når jeg har lyst, og når jeg har tid, altså sjældent.
HLJ 